Aftensmad

Jeg nævnte jo lige i forbifarten, at vi skulle have aftensmad fra Aarstiderne. Vi havde snakket om det længe, og da  hende.dk skrev om det, blev jeg lige inspireret til, at nu skulle det være nu.

Det er SÅ smart, at man bare kan hive en kasse mad ind ad døren om mandagen, og så er der 5 dage, hvor man er fri for at spekulere over, hvad man dog skal finde på til aftensmad.Og jeg skal da også lige love for, at vi har fået prøvet noget lækkert mad, vi aldrig ville have fundet på selv. Vi valgte en kasse til 4 personer, og der er så alt for meget mad til os 4, men jeg tænker, at der vil være for lidt i en kasse til 2 personer. Det er lidt dyrt, men når man så ser på, at jeg ikke kommer hen i supermarkedet og bliver fristet til at putte alt muligt ekstra i kurven, går det nok lige op.

Og så skulle man jo tro, at vi kunne råbe hurra og bare fortsætte med succesen, ikke? Men det er jo lidt svært at ignorere, at i to uger med måltidskasser har de to Liller nærmest ikke spist aftensmad. Så nu er kassen afbestilt og jeg har indtaget min sædvanlige plads foran køledisken.

Er der nogen, der kender en måltidskasseudbyder, der laver lidt mere børnevenlige kasser?

Stilhedssøndag med sokker og skrivning

Her er stille. Helt stille. De sædvanlige lyde af StoreLille, der hører mgp-sange, og LilleLille, der snakker med alle dukkerne og laver mad til dem, er her ikke i dag. Det eneste, der høres er to forskellige rytmer af klippediklap på to tastaturer tilsat lidt Elverhøj i baggrunden. Her skrives. Så egentlig er det en lidt fjollet pause-overspringshandling at skrive. Men pyt.

Når jeg ikke skriver her, skriver jeg på en formandsberetning, som jeg skal holde om en uges tid. Det er ikke kendetegnende for mig at være ude i så god tid, men jeg kan se frem til en virkelig travl uge med deadlines både her og der og en bog, der pludselig kom ind fra højre - eller i hvert fald dumper ned i min postkasse i morgen - og gerne vil hasteoversættes. Og så er der jo ikke andet for end at prøve at arbejde lidt foran, hvor man kan.

Overfor mig sidder Kæresten. Han skriver også. På en artikel, som havde deadline den 1. september, så her kan man vist ikke lige tale om at arbejde foran.

Udenfor er det koldt, så jeg er spændt på om Lillerne - som de skrivende forældre var nødt til at sende til søndagsunderholdning hos farmor og farfar - får opfyldt deres ønske om noget gåtur og en legeplads. Indenfor har det i hvert fald været nødvendigt at finde både sokker og tyk striktrøje frem, og frokosten bestod af skoldhed hyldebærsuppe af bær fra egen have.

Senere, når skrivningen er indstillet og Lillerne er hentet hjem, forestiller jeg mig, at det kunne være hyggeligt med noget sofa, strik og buldrende brændeovn. Men jeg tænker, at det bliver overhalet indenom af børn, der skal i bad, aftensmad (fra Aarstiderne - mere om det en anden gang), der skal laves og mandagstasker, der skal pakkes.

Pause slut!

Tilbageblik på tilbageblik

For to år siden skrev jeg dette tilbageblik, hvor jeg bl.a. skrev om den nye "dreng" i klassen.

I dagens tilbageblik hopper vi så hen til tre dage efter slutningen af sidste tilbageblik. Der tog jeg nemlig til korprøve selvom jeg vidste, at jeg ville være helt ude af stand til at koncentrere mig om noder og toner - al min opmærksomhed lå et par timer længere fremme, hvor den nye dreng ville komme og hente mig, så vi kunne tage ud i Festugen og drikke en øl sammen. En øl blev til to eller flere og snakken gik i mange timer. Aftenen sluttede meget ærbart med en aftale om en tur på stranden dagen efter. Den opmærksomme læser ved jo, at jeg var blevet snydt for en strandtur tidligere på sommeren, da en bildør kom i vejen, så nu skulle den forsømte dukkert indhentes. Og resten er privat historie - en historie, som altså indtil videre har varet i 10 år. Det er da vildt!