Jamen dog

Så kom blogger til sig selv igen. Jeg har ellers været afskåret fra at skrive nye indlæg og at kommentere hos andre. Alle vegne var blogger bare vild efter at kaste en side i hovedet på mig, der opfordrede mig til at lave min egen blog. Nej tak. Jeg har en, faktisk. Vil bare gerne ha' lov at komme ind på den. På kærestens computer kunne man godt komme ind, så jeg troede også et kort øjeblik, at det var min, den var gal med. Indtil jeg kunne læse rundt omkring, at det også opførte sig mærkeligt hos andre. Var lige ved at overveje at flytte til Wordpress, men nu er jeg her sørme igen. Så må vi se, hvornor de der Blogger-folk laver sjov med systemet næste gang.

Godt sagt

Jeg så lige en reklame for et program med Bubber i morgen. Meget kort klip. Men med en af de mest rammende udtalelser, jeg længe har hørt:

"Hvis man ikke tror på sig selv, er man jo nødt til at tro på noget andet."

Sagt af en ex-nasist.

God selvindsigt!

(Og jeg har ikke glemt, at Helle har skrevet nogle meget pæne ord om mig. Eller at jeg så også skal finde på lidt at skrive om mig. Jeg tænker lige. Og holder weekend. Så kommer der nok et eller andet.)

De kører på små hjul

Altså nu er jeg simpelthen nødt til at være politisk ukorrekt. Jeg synes, at handicappede er begyndt at gå i meget små sko. Og dem, der ikke kan gå, har så åbenbart fået for små hjul på køretøjet. Undskyld mig, men jeg bliver da noget så forarget, når jeg flere aftener i træk skal se, at handicappede går rundt og anmelder husejere for at have en niveauforskel på over 2,5 cm mellem terrasse og hus. "Jo altså, for hvis jeg måske gerne vil købe dit hus, så kan jeg jo ikke komme ind med min kørestol." Helt ærligt, altså. Så udse dig dog et andet hus at købe. Jeg er helt med på, at det i det offentlige rum skal være muligt at færdes for os allesammen. Men private hjem! Så stemmer jeg altså også for, at det skal være forbudt med lavloftede huse, så jeg er fri for at slå hovedet hver dag, hvis jeg nu skulle finde på at købe et af dem en dag ude i fremtiden.

Giv nu slip

"Mor har lige noget, hun skal fortælle dig". Sagde en dame i mit fjernsyn i går. Til sin søn. På 42.

42!

Så er det, jeg ikke kan lade være med at tænke, at det måske er i den kommunikationsform mellem mor og søn, at man kan lede efter grunden til, at han er skilt. Og er med i et tv-program, fordi han ikke kan finde ud af at styre sin privatøkonomi.

Tandlæger - oh gru!

Jeg har været ved tandlægen. Det skulle jeg egentlig have været for 9 måneder siden, men jeg har udsat og udsat. Og så lige udsat lidt mere. Lige indtil en veninde tog mig i hånden og sagde: "Kom, nu skal vi hen og bestille tid ved tandlægen." Og vi fik endda en tid samme dag. Ærgerligt, at der ikke er rum til dobbeltbehandling, ligesom det massagerum vi så, da vi var i spa fornylig. Eller måske egentlig meget godt, nu jeg tænker mig om.

Nå, men jeg havde altså udskudt det der besøg, fordi jeg jo godt var klar over, at den  var gal. Og så snyder jeg dem jo bare ved ikke at komme, for så ved de jo slet ikke at den er gal. Men det er den altså. Min graviditet havde den dumme bivirkning, at jeg udover et barn også fik paradontose.Og jeg har altså ikke været så god til at bekæmpe her det sidste års tid. For efter graviditeten har jeg været velsignet med en enorm træthed, som gør det ret så svært at tage sig (mig) sammen til at stå og fægte med små dumme mellemrumstandbørster hver dag.

Men som altid med sådan noget, er det jo faktisk kun mig selv, jeg har snydt. Så jeg kan nu se frem til (læs: frygte) tre tandlægebesøg mere - og det bliver jo nok ikke helt billigt. Hun mente også, at jeg havde nogle plomber, der snart skal skiftes, men at vi lige venter lidt her oven i alt det andet. Og der knækker min film altså. For nej, der er jo ingen grund til at skifte plomber. Altså andet end, at det varmer i tandlægens lomme.

Og så var det, at min søster fortalte om sin tandlæge. Som siger, at eftersyn er gratis. Altså som i nul huller = nul regning. Og at gamle plomber bare skal sidde så længe de overhovedet kan. Og som er smadder god til at lade være med at gøre ondt, når han skal lave noget. Åh, ham vil jeg også have. Bare ærgerligt, at han er 3.000 km væk. Må huske at lægge en tandlægetid ind i næste ferie sydpå.