Jeg må vist bare indse, at det ikke bliver til noget lige nu med alle de blogindlæg, der har ligget på lur de seneste dage. De er simpelt hen druknet i peberkagebageri, konfektlavning, gaveindkøb og -indpakning, tøjvask (af en eller anden mærkelig grund forsvinder de dagligdags gøremål altså ikke, bare fordi det er december), underholdning af barn og en hel masse andet.
Og i morgen er det store pakke pakkenellikerdag og så starter juletour de famile, hvor alle skal besøges og tilgodeses. Det bli'r til 7 dage på farten, og jeg er næsten allerede helt forpustet.
Så glædelig jul herfra. Jeg vender tilbage på den anden side af julemaden.
tirsdag den 21. december 2010
torsdag den 16. december 2010
Kursistflokken
Nu er det vist ved at være lidt længe siden, jeg luftede tanken om at skrive lidt om flokken af meddeltagere på det der kursus, jeg har været på. Allerede fra første dag sad jeg og pønsede på et rigtig langt blogindlæg, for alle stereotyperne var der og var lige til at skrive om.
Men så gik tiden og jeg fik ikke lige skrevet, og så skete det jo, at jeg rent faktisk kom til at snakke lidt med stereotyperne i en frokostpause hist og pist. Og lige pludselig levede de måske alligevel ikke helt op til det stempel, de havde fået i panden ved indgangen. Lige pludselig gik det op for mig, at de jo hver især havde en interessant historie at fortælle. Og at hele flokken af nyuddannede piger med langt, lyst hår måske ikke var så ens alligevel.
Så måske er det meget godt, at jeg ikke nåede at skrive og derved udstille min egen forudindtagede holdning til, hvordan mennesker må være, efter jeg lige har nået at kaste et blik på dem. Men det havde nok helt sikkert været et sjovere indlæg.
Der var dog to, der blev i de castede roller på hele kurset: Ham den irriterende og sure, som høstede en masse suk og trætte blikke, hver gang han sagde noget. Og så hende den tykke (mig).
Men så gik tiden og jeg fik ikke lige skrevet, og så skete det jo, at jeg rent faktisk kom til at snakke lidt med stereotyperne i en frokostpause hist og pist. Og lige pludselig levede de måske alligevel ikke helt op til det stempel, de havde fået i panden ved indgangen. Lige pludselig gik det op for mig, at de jo hver især havde en interessant historie at fortælle. Og at hele flokken af nyuddannede piger med langt, lyst hår måske ikke var så ens alligevel.
Så måske er det meget godt, at jeg ikke nåede at skrive og derved udstille min egen forudindtagede holdning til, hvordan mennesker må være, efter jeg lige har nået at kaste et blik på dem. Men det havde nok helt sikkert været et sjovere indlæg.
Der var dog to, der blev i de castede roller på hele kurset: Ham den irriterende og sure, som høstede en masse suk og trætte blikke, hver gang han sagde noget. Og så hende den tykke (mig).
mandag den 6. december 2010
Endnu et godt link
Jeg har ikke selv så meget at sige for tiden. Eller i hvert fald ikke så meget at skrive. Jeg tror det er den sædvanlige smøre med for lidt søvn og for meget træthed, så den springer vi bare over. Men jeg kan dog heldigvis stadig læse, og det gjorde jeg med stor fornøjelse på en ny blog, jeg lige har fundet. Hvis man selv er så "heldig" at have fornøjelsen af dagpengesystemet, giver det et tiltrængt grin. Men man må altså også måbe over, at det virkelig kan foregå sådan, så der er også god læsning, hvis man hører til dem, der får en lønseddel hver måned.
Det sker her: dagpengeland.dk.
Det sker her: dagpengeland.dk.
Abonner på:
Opslag (Atom)