Mindre af mig

Jeg har altid været tynd. I folkeskolen gik jeg en overgang til kontrolvejning hos sundhedsplejersken, fordi hun havde mig mistænkt for at have nervøs spisevægring. Det havde jeg ikke. Jeg var bare kræsen. Og tynd af natur.

Men man er jo aldrig tilfreds, så jeg brugte mine tynde år på at føle mig stor og klodset på grund af min højde (altså bare omkring de 175 - ikke noget alarmerende) og mit kraftige skelet, der gav mig brede hofter.

Så blev jeg gravid, holdt op med at ryge, holdt op med at sove og blev gravid igen. Og vupti. 5½ år senere siger vægten pludselig +36,5 kg. Og det vil jeg ikke være med til mere. Første skridt var at lære at sove igen. Lillerne vækker mig ikke helt så tit, som de plejer, men det var alligevel lige nødvendigt med et par måneder alene i gæsteværelset, så jeg kunne lære at sove igen. Nu går det nogenlunde, eller så nogenlunde, som det nu kan i en almindelig småbørnsfamilie. Næste skridt var at lave en klub med en veninde, som også gerne vil af med noget af det overflødige. Vi har endda en præmie, at se frem til, når vi rammer vores mål. Så skal vi nemlig på tøsetur og være lækre og smækre og tynde. Hvorhen ved vi ikke endnu, da det afhænger af vores økonomiske formåen på det tidspunkt, men hvis alt går efter er planen, er vi begge i mål om et lille års tid. Den ta'r vi lige igen. Et lille ÅRS tid! Hold da fast, det er lang tid.

I dag har jeg været på skrump i en uge. For første gang i mit liv sådan for alvor på skrump. Og det er hårdt, skulle jeg hilse og sige. Jeg bruger madlog.dk, og den siger, at jeg ikke må spise ret meget. I hvert fald har jeg været konstant sulten i en uge nu. Altså lige bortset fra i går aftes, hvor jeg til sommerfest i børnehaven blev overmandet af, at jeg altså var nødt til at prøve lidt af hvert fra buffet'en. Og man skal jo også have lov til at være med i det virkelige liv en gang imellem.

Jeg har hurtigt lært, at hvis jeg fortæller Madlog, at jeg har været ude at gå en tur, giver den mig lov til at spise lidt mere. Så det gør jeg. Går en tur altså. Og spiser lidt mere. Heldigvis foregår noget af min gåtur med denne udsigt:

 

 

Så er det faktisk ikke så slemt at tage sig sammen til lidt motion, og det er lykkedes at komme af sted (ja, det er i to ord, selvom det ser fuldstændig fjollet ud) 6 dage ud af 7. Det er ikke så tosset. Desværre er det dog endnu ikke lykkedes mig at holde mig inden for det tilladte antal kalorier, men jeg skal jo også lige lære ... Og i morges kvitterede vægten med at sige -1,7. Hurra! (Og så taler vi ikke om, at de slankekloge siger, at det er nemmest i starten og sikkert vil gå i stå på et tidspunkt.)

 

Jeg håber bare, at det snart bliver mere rutine og en naturlig del af hverdagen, for den sidste uge har min hjerne konstant været opmærksom på, at jeg er på kur. Det fylder alt for meget. Men forhåbentlig lykkes det, så jeg om et års tid fylder meget mindre!