mandag den 29. april 2013

Sundhedssystem i koma

Hørte lige følgende sætning fra fjernsynet inde i stuen:

Efter 10 dage i koma beslutter lægerne at vække Jonas.

Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om lægerne mon var kommet ud af deres koma, før de skulle tage beslutninger om at vække folk.

onsdag den 24. april 2013

Opløftende morgenkommentar

I morges kom StoreLille ud til mig på badeværelset. Da jeg kom ud af bruseren, kiggede hun lidt og sagde så: "Årh mor, du har tykke bryster. Helt her fra og her ned. De er godtnok lange."

...

Og således opløftet (!) vil jeg nu tage hul på min dag og forberede mig til jobsamtale.

lørdag den 6. april 2013

Det rigtige sted

Jeg var egentlig klar til at skrive et dårligt-humør-indlæg om, hvor belastende det er at være to under samme tag, der skal kæmpe sig ud af arbejdsløshedskøen. I går fik vi lige et par timer i totalt spændt venten på optur, da Kæresten havde været til virkelig god samtale et sted, hvor han selv havde sparket døren ind. Spændende job med gode rammer og kun et par stykker mere i konkurrencen, da jobbet jo aldrig havde været slået op. Efter nogle timer ringer de så med beskeden overkvalificeret. Pis osse! Det fjernede igen lige min motivation for at skrive næste ansøgning, fordi den jo alligevel bare ender i et afslag. Jeg blev helt vildt rastløs, trængte til at komme ud og væk ... og valgte at tage i Netto efter mælk i stedet for Fakta, som ligger tættere på. Wauw. Så nej, det ville være et ynkeligt indlæg, som jeg hellere må droppe.

I stedet vil jeg prøve at holde fast i den følelse jeg fik tidligere i dag, da jeg satte LilleLille i klapvognen og gik en tur. Vi er så heldige, at vi kun skal gå 100 meter fra hoveddøren for at komme ud på landet. Så jeg tog turen ned ad Kirkestien, som har marker på begge sider og dejlig lærkesang i luften. LilleLille syntes, det var fantastisk at sidde der i klapvognen og se fremad (hun er vant til at sidde i barnevognen og køre baglæns), og mens jeg gik der, blev jeg igen så grundglad over, at det er her, vi er havnet. Det var egentlig ikke et kriterium for mig, da vi købte huset, men nu hvor vi er her, kan jeg mærke, at det betyder rigtig meget for mig, at være så tæt på land og natur. Og samtidig være så tæt på Århus, at det er nemt at tage ind og gå en tur i de gader, som også kan give mig den bedste følelse. Det er svært at sætte ord på, hvad det gjorde ved mig at gå der. Og faktisk også svært at holde fast i følelsen. Men jeg ved, at den var der. Og jeg ved, at jeg kan finde den igen på næste gåtur. Og det er da perfekt!