tirsdag den 26. marts 2013

Ting, der undrer

- Kæreste har lige haft sidste arbejdsdag. Han blev fyret, fordi der var for lidt at lave. Så det var en lidt fjollet fornemmelse at sidde herhjemme og vente på ham efter sidste arbejdsdag. Han var nemlig nødt til at arbejde to timer over pga. travlhed.

- Hvordan kan man ansætte så dårlige lydfolk på et program som X-Factor? Måske er det de samme, der laver lyd på danske film. Måske er uddannelsen til lydmand simpelt hen for dårlig i Danmark.

- Og apropos uddannelse, så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor nogen kategorisk nægter at lytte til nogen, der ved noget, i stedet for bare at tromle afsted med sin "nu er det os der bestemmer alt, om I så kan lide det eller ej"-attitude.

- Hvornår har "tænde af" skriftet betydning? Altså, hvis jeg tænder af, så bliver jeg helt vildt sur. Men nu har jeg efterhånden hørt det en del gange i betydningen "miste lysten til sex med". Jaja, jeg ved godt, at det selvfølgelig er "turn off", der oversættes direkte og tromler hen over den oprindelige betydning. Men det er altså patetisk, når man ikke kan udtrykke sig på dansk i stedet for at lave en dårlig oversættelse fra engelsk. (Ja jeg er jo nødt til at følge med trenden og bruger derfor patetisk i betydningen "ynkeligt" og ikke den oprindelige betydning "højtideligt".)

- Hvorfor kan jeg ikke snart lære at bruge min intuition og fremsynethed til at skåne StoreLille for tårer? Når jeg nu alligevel forudser bump på vejen i forbindelse med aftaler med en del af familien, kunne jeg jo lige så godt holde fast i min intuition og beskytte hende, men jeg falder pladask i hver gang alligevel.

- Hvorfor sidder jeg her og blogger,når jeg burde skrive ansøgninger i stedet for? Altså, man bør da ikke miste motivationen af, at Indbakken i dag har modtaget to mails med nogle ord i stil med "besat til anden side" og henholdsvis "136" og "496 ansøgninger".

Tror bare, jeg går ud og sætter aftensmaden i ovnen i stedet for ...

mandag den 18. marts 2013

Spild af ondt i maven på forhånd

I morges tog jeg den hårde hud på og forsøgte at smøre mig godt og grundigt ind i teflon, så løftede pegefingre kunne prelle af på mig. Jeg var nemlig indkaldt til en times "jobsamtale" på Jobcenteret. Altså ikke en jobsamtale af den spændende slags, men en af dem, hvor vi bl.a. skulle tale om Muligheden og behovet for ret og pligt til tilbud om aktivering. Skal vi tage den igen?

Muligheden og behovet for ret og pligt til tilbud om aktivering.

Selv med min sproglige uddannelse forstår jeg simpelthen ikke den sætning.

Nå, men jeg var forberedt på en omgang "Hvad har du søgt? Hvor meget? Hvor henne? Hvorfor lykkes det ikke? Må jeg se en liste. Lad os bore i dit CV på Jobnet. Du skal på et jobsøgningskursus!" Altså et af de der møder, som man bare skal igennem og så bruge resten af dagen på sofaen med kleenex og slik for at komme ovenpå igen.

Men tænk engang. Efter kun 20 minutter gik jeg derfra med en overraskende god fornemmelse i maven. Min aktivering kommer til at bestå af 6 timers coaching fordelt over 6 uger. Egentlig synes jeg, at coaching-markedet har taget overhånd, men når det nu handler helt specifikt om at få afklaret mine kompetencer og muligheder, så vil jeg gerne være med. Efter de 6 uger bliver jeg tilknyttet en jobkonsulent, som skal hjælpe mig mere målrettet i forhold til virksomhederne. Og hvis der stadig ikke har vist sig et job inden 30. juni, kommer jeg på uddannelsesordningen, som ikke er en økonomisk guldgrube og som vil give lidt hovedbrud i forhold til budgettet, men som alligevel har bedre vilkår end jeg lige havde forstået i første omgang.

Sådan kan man blive så overrasket på en stormende vinterforårsmandag.