fredag den 20. september 2013

En smule ro i maven

Da jeg åbnede postkassen, fik jeg straks øje på en af de kuverter, der får det til at gibbe i mig. Du kender måske fornemmelsen fra når man kører i bil og får øje på en politibil. Man kører ikke for hurtigt og har ikke gjort noget galt, og alligevel kommer den der lille følelse af "ups, er der mon alligevel et eller andet i vejen?". Sådan får jeg det, når jeg ser en kuvert med jobcenterets logo. Ikke at jeg egentlig tror, der er nogen grund til det, men man ved jo alligevel aldrig helt, hvad de nu vil udsætte en for.

I dag var det dog en glædelig nyhed. Altså i forhold til de rammer, jeg opererer inden for lige i øjeblikket. Der er nemlig blevet vedtaget et lovforslag, som betyder, at min særlige uddannelsesydelse ikke udløber til nytår men fortsætter indtil 29/6-2014. Ikke at det er fedt at skulle være på nogen form for ydelse. Slet ikke, når man tænker på, at Kæresten med stor sandsynlighed er arbejdsløs ved udgangen af oktober så det tænker man ikke på. Blev der sagt! Men det giver alligevel en form for ro i maven, at det ikke hedder frit fald lige om lidt. Og at der er mulighed for lige at se livet som selvstændig an uden risiko for at stå helt uden indtægt. Ja, jeg er tættere på beslutningen. Måske er den faktisk allerede taget. Jeg skal bare liiiige ...

mandag den 16. september 2013

Den arbejdsløses privilegier

Morgenens tidsplan lå rimelig fast. Kæresten stod op 05.50. Da badeværelset var ledigt 06.05 stod jeg op og gik derefter ned og hjalp med at smøre madpakkerne. Lillerne blev vækket 06.30, og så var der tid til morgenmad og hygge i god ro og orden, inden Kæresten kørte på arbejde 07.30. LilleLille (som er på deltid i vuggestuen) havde i dag tilladt ankomsttidspunkt kl. 08.30, så det sigtede jeg efter. Afgang hjemmefra lidt forsinket og ankomst til børnehaven 08.25. Da StoreLille var godt afleveret, stødte jeg på en anden mor, som jeg lige måtte vende verdenssituationen med. Ankomsten til vuggestuen hed derfor lige pludselig 08.50. Og inde på stuen var der kun vikaren, som er et kendt ansigt, men som vist ikke er kendt nok til at det er sjovt at blive afleveret til hende. I torsdags måtte jeg i hvert fald gå fra en skrigende flitsbue for at nå min bus ind til det kursus, jeg er på for tiden. Men i dag var der ingen bus med i planerne. Jeg skulle bare hjem og nå 117 ting, men det kunne jo vente. Så jeg satte mig på gulvet og legede med LilleLille, indtil en af yndlingspersonerne var færdig med at putte en lille ny, og så fik jeg afleveret i god ro og orden uden gråd.

Jeg e.l.s.k.e.r de morgener, hvor der er mulighed for at aflevere i børnenes tempo og på deres præmisser! Og så sagde vi, at det var nu, jeg kom i gang med at få lavet det firma, så det privilegium kan fortsætte samtidig med, at der kommer penge ind på kontoen.

søndag den 15. september 2013

Fun

I overensstemmelse med den nye trend, hvor man åbenbart skal vold-reklamere for sit produkt i blogland (nej, jeg er ikke begejstret for konceptet og bliver for det meste bare træt af at få et eller andet produkt smidt i hovedet alle vegne), var der rigtig mange bloggere, der skulle anmelde Funs nye saftevand, der er sødet med stevia i stedet for sukker. Der blev skrevet meget om, hvor naturlig denne nye saftevand er, og jeg forstod det ikke helt, for jeg synes, at Fun er noget af det mest syntetiske saftevand, man kan få. Men det kunne da godt være, at de havde lavet helt om på konceptet i det nye produkt. Jeg fik en fornemmelse af, at der var lagt op til, at her havde vi at gøre med en saftevand, der kunne finde nåde hos selv den mest inkarnerede speltmor, og derfor undrede jeg mig over, at de ikke havde gjort mere ud af flasken. Bevares, den ser da også lidt anderledes ud, men hvorfor ikke vælge en glasflaske, der måske giver et lidt mere eksklusivt udtryk.

Nå, men fornylig skulle vi så af sted med madpakke og drikkevarer. Med tanke på mit slankeprojekt som er lidt udfordret for tiden, fandt jeg på, at det da var nu, vi skulle prøve den der fantastiske saftevand med 0 kalorier. Og så var det, jeg forstod, hvorfor de ikke har gjort det store ud af at lave en ny flaske. Den smager nemlig lige nøjagtig lige så syntetisk som en Fun-saftevand skal smage.