fredag den 22. juni 2012

Kære SuperBest

(Og sikkert også alle de andre.)

Jeg køber altså ikke flere af jeres peberfrugter, bare fordi de ligger i et kunstigt lys og ser ud som om, de er lavet af meget farvestrålende og skinnende plastik. Faktisk får jeg helt lyst til at lade være med at købe dem, når I nu så åbenlyst forsøger at lokke mig. Men jeg skal bruge dem, så jeg køber et par stykker.

Og kan vi ikke godt blive enige om lidt konsekvens i forhold til, om man angiver kilopris eller stykpris. Når jeg ser begge dele inden for samme varegruppe, f.eks. rugbrød, så bliver jeg nemlig overbevist om, at I forsøger at vildlede mig. Og så får jeg lyst til at lade være med at købe noget. Men jeg skal jo bruge det, så jeg forsøger stædigt at regne ud, hvor jeg bliver mindst snydt.

Det kan også godt være det kommer bag på jer, men så vil jeg gerne fortælle jer en hemmelighed: Mødre taler sammen og give hinanden tips. Der er derfor ingen grund til, at I gemmer den billige babymælk i køleren i stedet for at stille den sammen med de dyre mærker henne ved resten af babymaden. Den skal ikke opbevares på køl før åbning. Og vi finder den jo alligevel.

Jeg skal jo købe mad. Og jeg er jo kommet ind i jeres supermarked. I skal nok få en del af mine penge. Vil I så ikke godt sørge for, at jeg ikke behøver at købe mad med en bismag af, at jeg er blevet snydt?

torsdag den 21. juni 2012

Fra børn og fulde folk

Når et dårligt selvværd og dermed følgende tanker og forestillinger bliver bekræftet i stedet for afkræftet der, hvor det burde være muligt at finde den største støtte...

Når forsøg på at hjælpe StoreLille med hendes store behov for nærhed belønnes med grænsesøgende og -overskridende hysterisk adfærd, som fører til en sur mor, en dårlig start på dagen og en dårlig samvittighed, der endnu en gang bider sig fast...

Når LilleLille er blevet rigtig svær at få til at spise og ikke længere sover de lange lure om dagen, som er livsnødvendige for hendes mor...

er det da bare prikken over i'et, når en lille pige i børnehaven kigger på min mave og helt uberettiget spørger: "Skal I have en mere baby?"

mandag den 18. juni 2012

Hvem sagde regnorm?

Jeg skal have rettet min forskudsopgørelse. Det har jeg skullet længe. Men nu er det halve af året allerede gået, og så bliver det af en eller anden grund bare nemmere og nemmere at udskyde (og glemme) det.

I søndags lavede jeg derfor en note på min telefon, som skulle minde mig om det mandag aften klokken otte. Ja jeg havde jo ikke tid søndag, nemlig, for sådan noget tager garanteret mindst 10 minutter. Jeg informerede også Kæresten om mine planer (hans skal også rettes), og sagde - næsten med løftet pegefinger - at så skulle vi altså også gøre det mandag. Der var ingen undskyldning for at lade være.

Derefter pakkede jeg begge unger og kørte på visit hos mine forældre. Med overnatning. Og i dag kom jeg så hjem igen. Godt brugt af at have forsøgt at dække alles behov bedst muligt. LilleLille, der naturligt bare skal bruge sin mor, når hun skal bruge hende. StoreLille, der er inde i en periode med stort behov for nærkontakt med sin mor. Og min mor, som vel egentlig også havde krav på, at jeg snakkede lidt med hende, når jeg nu var på besøg. (Og min far, men han var ikke så meget hjemme.)

Men altså, godt brugt var (og er) jeg. Og klokken otte, gav telefonen lyd. "Hvem er mon det, der skriver til mig nu", tænkte jeg, og gik ind efter telefonen.

Selvangivelse

stod der i displayet.

Jeg mindede Kæresten om vores aftale, sagde "det gider jeg fandme ikke nu" og satte en ny reminder til i morgen. Det hjælper garanteret!

Det har plaskregnet i dag. Måske er det derfor, regnormen dukker op (igen).

(Og så taler vi ikke om, at det kunne have været ordnet på den tid, det tog at skrive dette indlæg.)

søndag den 10. juni 2012

Kortvarig udgangstilladelse

Jeg har været på udgang. For første gang i 5 måneder har jeg været afsted helt uden børn. Meget mærkelig oplevelse at sidde i bilen kun med følgeskab af den, nu gennem fire år, allestedsnærværende træthed og uden lyden af et konstant "Moooaar?" fra bagsædet. Nåm'n jeg kørte ind og hentede veninden og så blev kursen sat mod midtbyen, hvor der var bestilt bord på en restaurant. Hvilket, vi så fandt ud af, ikke er nødvendigt, når der er fodbold i fjernsynet. Men så var der da mere plads til os ved buffeten og ro til at få snakket. Og det er ret rart at finde ud af, at sådan en bølgelængde sagtens kan indstilles, selvom der er gået et stykke tid, og der de sidste mange gange har været små satelitter der har kredset omkring os og kommet med forstyrrende afbrydelser. (Jeg har i skrivende stund sådan en satellit i fast kredsløb omkring min stol, hvilket ikke gør noget godt for koncentrationen.)

Nå, men vi fik fulgt op på nutidig status på forskellige emner, vi fik set lidt tilbage, fik fælles flashbacks til gamle grin, og havde det i det hele taget rigtig hyggeligt. Kaffen blev indtaget på en café, hvor jeg ikke har været ret meget de seneste år. Og jeg ved ikke, hvad de har gjort ved deres spejl i mellemtiden, men da jeg kom op på toilettet og mine øjne strejfede spejlet, fik jeg et voldsomt chok: "AAAARRRRRGGH, hvem er dog det fede læs?" Og sådan kan man så blive hevet tilbage til den grumme virkelighed. Men der var det også alligevel ved at være tid til at bryde op i erkendelsen af, at der ikke er meget sjov i at være sent ude, når man ved, at man skal tidligt op.

Og der skal jeg da love for, at jeg fik ret, for her er natten i glimt:

23:30 - Lyset slukkes.
01:30 - LilleLille ligger uroligt, men ikke nok til at skulle have mad, så jeg slumrer lidt.
02:30 - LilleLille bliver fodret og lægges tilbage i tremmesengen.
..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest .....
04:00 - Festen ebber ud, og jeg kan lægge mig og prøve at sove lidt.
05:00 - LilleLille vågner. Får lidt at spise og - oh fryd - falder i søvn.
05:10 - LilleLille løftes forsigtigt, meget forsigtigt (!) i seng igen.
05:15 - Lytter panikslagent til bevægelse fra tremmesengen, men der bliver ro igen.
06:15 - LilleLille vågner, får tilbudt mad, men er ikke interesseret.
..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest ..... fest .....
06:50 - Kæresten vågner og tager LilleLille med nedenunder.
07:05 - Jeg øver mig igen i at falde i søvn og får vist held med det.
07:20 - StoreLille råber "Moooaar". Kæresten løber op ad trappen.
07:21 - StoreLille siger "Mooaar". Kæresten går ned til LilleLille.
07:22 - StoreLille græder "Mooaar".
07:23 - Jeg står op, henter hende ind i sengen. Jeg hviler lidt, mens hun hopper.

Gi'r op og står op.

Godmorgen og velkommen hjem til Døgndriften.