mandag den 19. september 2011

Der vil jeg nok ikke bo

Set i ejendomsmæglers beskrivelse af et ellers dejligt hus:

Her får du masser af plads og muligheder til hele familien pakket ind i miljø og atmosfære fra verden gik af lave.

Jeg er ikke helt sikker på, om det er en atmosfære, jeg har lyst til at bo i. Godt at jeg kun kigger for sjov.

fredag den 16. september 2011

Godt at jeg bare skal holde styr på min egen gæld

Haha. Faldt lige over den her. Og indrømmer gerne, at jeg ikke forstår det der økonomisnak til bunds. Men jeg skal jo heller ikke være statsminister.

Kommer der mon børnefjernsyn i morgen?

Hvorfor er det lige, at det der valg skal have lov at tromle ind over hele sendefladen to dage i træk? Det er i hvert fald svært at forklare en 3-årig, der bare savner sin morgenafslapning til Benjamin Bjørn. Og så kan de voksne i husstanden altså også godt undre sig over, at en kanal (DR2) skal stå helt tom imens.

Egentlig har jeg også lyst til at skrive noget om det underlige i et system, der gør det muligt at have et historisk dårligt valg og alligevel blive den, der skal bestemme. Også selvom det er gået en del tilbage for ens kampmakker.

Jeg kunne også skrive noget om, at det er godt gået, at man kan storme frem på baggrund af et sødt ansigt. Det er faktisk ret godt skrevet på Facebook, hvor jeg har set, at "det er som at samle den smukke blaffer op, hvorefter alle tosserne vælter op af grøften".

Men det vil jeg lade være med og bare nøjes med at skrive det, jeg egentlig kom herind for. Og det er, at nu hvor Nicolai Wammen (ih, hvor har jeg lyst til at udskifte det sidste n med et l, men jeg styrer mig og opfører mig pænt) skal ind og hærge på Christiansborg, så er jeg meget, meget spændt på, hvordan vi mon fremover skal stave til Danmark.

Nåm'n jeg må løbe. Skal i banken og spørge, om de vil låne os de ekstra penge det nu vil koste at være medlem af familien Danmark.

tirsdag den 13. september 2011

Ingredienser i en stress-cocktail


  • En bank, der ikke vil give en iværksætter et lån på trods af, at staten kautionerer for 3/4 og iværksætteren selv er god for resten. Dermed farvel til svogers virksomhedsplaner og min mulighed for et job.
  • Ansøgninger, der skal skrives, selvom sandsynligheden for at nogen vil ansætte mig falder i takt med, at maven bliver større.
  • Tanken om, at lidt mere end 1½ års ledighed efterfulgt af 1 års barsel nok ikke giver de bedste forudsætninger for at finde nogen, der vil ansætte mig, når vi nærmer os 2013.
  • Bevidstheden om at barselsorloven, som normalt er en velkommen afbrydelse i arbejdslivet, i dette tilfælde bliver en forlængelse af allerede alt for mange dage hjemme. Nu bare med den forskel, at et lille væsen vil kræve opmærksomhed i døgndrift.
  • Udsigten til en økonomi, der skal bestå af en løn og en portion dagpenge i lang tid endnu.
  • Håndværkere der arbejder på højtryk og bevidstheden om, at renoveringskontoen skal suppleres på en eller anden måde, inden de sender de sidste regninger.
  • Tre års bearbejdelse af tanken om, at et evt. næste barn skulle fødes ved kejsersnit (på anbefaling af fødselslægen, som måtte hjælpe StoreLilles hjerte i gang og puste luft i hende, da hun endelig kom ud), som lige pludselig (på anbefaling af ny læge og ny jordemoder) skal laves om til, at vi forsøger os med en "naturlig" fødsel, som så kan risikere at ende i et akut kejsersnit.
  • Et bækken, der mere og mere modvilligt lader sig hvile tilbage til et smerteudgangspunkt på nul.
Tilsæt 3½ års dårlig søvn, en bunke graviditetshormoner og alt for lidt sommersol.
Bland det hele med bevidstheden om, at stress er dårligt for fosteret, og cocktailen er klar til at blive indtaget.

OBS: Vær opmærksom på mulige bivirkninger som træthed, kvalme og dårligt humør.

mandag den 12. september 2011

Telefonpli

Jeg er vokset op i en tid, hvor der var uskrevne regler for, hvornår man kunne tillade sig at ringe til folk. Det var dengang hver husstand havde én telefon (to, hvis det gik vildt for sig), som stod placeret et centralt sted i huset. Man ringede ikke tidligt om morgenen, og man ringede ikke sent om aftenen. Skulle jo nødig risikere at vække nogen.

Sådan er det ikke helt mere. Eller det der med at ringe er nok nogenlunde det samme. Men så har vi jo også fået muligheden for at sende en sms. Og den forstyrrer jo ikke så meget. Eller hvad? Altså min telefon gi'r i hvert fald lyd, når der kommer en sms. Og den lyd er nok til at vække mig. Det skal måske lige siges, at min telefon har fast natteplads ved siden af min seng. Så er det nemlig så nemt at se, hvad klokken er, alle de mange gange jeg står op i løbet af en nat. Og når jeg nu skal op så mange gange i løbet af natten, og når vækkeuret ringer kl. 6.15, ja så er jeg altså som regel at finde i min seng på et tidspunkt mellem 22 og 22.30. Og så synes jeg, det er møgirriterende at få en sms.

Er det virkelig blevet mere okay at sende en sms end at ringe? Og skal jeg bare bøje mig og lade min telefon blive nede i stuen? Eller skal jeg sende en sms med retningslinier til alle dem, der potentielt kunne finde på at skrive til mig? Er god gammeldags pli simpelt hen bare uddød med de nye teknologiske muligheder?

mandag den 5. september 2011

Hvor er selve maden?

Ja, det var hvad jeg tænkte, da jeg stod foran den veganske festbuffet og kiggede på det ene fad efter det andet fyldt med tilbehør.

Og ih, hvor jeg nød den franske hotdog, vi fik på vejen hjem.

torsdag den 1. september 2011

Bekymringer

Jeg er vokset op med bekymringer. Min mormors bekymringer. Min mors bekymringer. Og åh jo, jeg har det skam også siddende i generne. Men jeg gør hvad jeg kan for at komme af med den arv.

Min mor har lige ringet. Hun var bekymret over, at hun måske var kommet til at slette en sms. (Er nemlig også blevet temmelig forvirret i løbet af de seneste år.) Min søster og familie er færdige med deres sommerferievisit, og vendte i går bilen sydpå med destination 3.000 km herfra. Og min mor vil sikkert være bekymret til det øjeblik, de triller ind i deres egen garage. Nåm'n der er altså måske kommet en sms. Og den er hun måske kommet til at slette. Og den var måske fra min søster. Og hun skulle jo ikke skrive midt på dagen. Så måske er der sket noget?!

Jeg blev vist lidt træt i stemmen. Som det vist sker lidt for tit. Men lovede at sende en sms til søsteren og spørge, om hun havde sendt en sms. Og da jeg lagde røret på, var jeg bekymret for, om min mor nu gik rundt derhjemme alene og var bekymret og trist.

Lidt senere ringede min mor igen. Stadig bekymret. Nu også bekymret for, om min sms mon forstyrrede mens de kører bil.

Aaaaarrrgghhhh.

I det mindste fik jeg i anden omgang sagt til hende, at jeg synes hun skal øve sig i at gå uden om bekymringerne. For det er ikke til at holde til. For nogen af os.