tirsdag den 29. marts 2011

Kan du forstå andre end din nabo?

Jeg er lidt en sprognørd. Også på dansk. Så jeg syntes det var ret sjovt at tage denne test om dialekter.

Mit resultat er:

Du fik 15 point ud af 21 mulige.
Sprogøre! Du har gættet flere byer helt korrekt.


Hvad er dit?

Tænk lige en gang mere

Gentænk. Det hedder et stort projekt, som Århus nu skal kaste 100 millioner efter. For vi skal være europæisk kulturhovedstad i 2017, hvis det står til borgmesteren (som har meddelt han stikker af, så snart der bliver en lille mulighed for at rejse til Christiansborg). Det der kulturhovedstad gør nemlig, at man bliver kendt i heeele Europa. Og måske endda verden. Og universet. Så det kan vi sagtens bruge en masse penge på. Se bare, hvor kendte de er blevet, dem der er så heldige at være kulturhovedstæder i år. (Bliv hængende hen til slutningen af klippet. Der bliver det virkelig ... morsomt. Eller pinligt, er vist det ord, jeg lige ledte efter.)




Kan vi ikke bare sige, at der er så meget andet, vi hellere vil bruge penge på? Og så kan vi også godt lige nå at droppe den der Aa-fadæse, som også koster penge, og som heller ikke vil gøre en s... for at bringe Århus ud til verden.

mandag den 28. marts 2011

Ting, der undrer

Jeg er stødt på et par ting, der undrer mig, og det er lidt som om det smitter. Altså, når jeg nu først har fået undrebrillerne på, blive der bare ved med at dukke ting op.

For eksempel:

● Jeg synes, det er mærkeligt, at et barn (mit) for det meste sover fint og stille de første timer efter putningen. Det vil sige, de timer hvor mor og far stadig er vågne. Men når mor og far så går i seng, sker der pludselig ting og sager, og sutten begynder at falde ud, dynen falder af, bamsen bliver væk. Og selvom man er en ret selvhjulpen toårig i løbet af dagen, er det altså ikke ensbetydende med, at det også gælder om natten.

● Fredag eftermiddag indkøbes 6 liter mælk. Søndag er familien ikke hjemme det meste af dagen. Mandag morgen er der 1½ liter tilbage. Fordamper det i køleskabet, eller hvad sker der?

● Hvorfor har skobutikker ikke lyst til at tjene mest muligt? I fredags var vi på jagt efter sko til den toårige. Vi var i to butikker, men måtte tage hjem igen uden nye sko. Størrelse 26 var nemlig udsolgt. I efteråret fik vi fat i det, der vist var tæt på det sidste par vinterstøvler i hele verden. Sidste sommer voksede hun ud af sine sandaler i starten af augsut. Men der kan man altså ikke købe sandaler. For de er tilsyneladende alle sammen blevet solgt i marts. Hvorfor skal man hamstre skoene, længe før de skal bruges og forsøge at gætte sig til,  hvilken størrelse de så skal være? Tænk, hvis butikkerne kunne finde ud af at disponere, så en masse kunder ikke skulle gå forgæves.

● Hvorfor skal en hund parkeres uden for en butik i en halv time (indtil videre, den er ikke gået endnu), når den bare står og kalder og kalder på sit menneske hele tiden? Ville den måske ikke have bedre af at være blevet hjemme? Og hvordan kan man være inde i den butik så længe? Og burde jeg gå over og efterlyse ejeren, så jeg kunne få lidt ro?

● I går så jeg igen Den som dræber. Det kan stadig være svært at høre dialogen, men en af replikkerne hørte jeg klart og tydeligt. Det er et langt skud, blev der sagt. Er det noget, vi siger nu? Jeg kan glæde mig over, at det ikke dukker op, når man søger i KorpusDK, men det kan jo være det kommer. Måske bliver det snart lige så brugt som hænge ud. Og hvornår blev det egentlig moderne at gå rundt og lyde som en dårlig oversættelse?

● Hvorfor er der nogle børn, der bare konstant har en kæmpe, tyk snotklat smurt ud over hele ansigtet? Uanset hvornår man ser dem på legepladsen. Det er altid de samme børn, jeg forsøger at undgå at se for meget på, fordi jeg rent ud sagt får brækfornemmelser af det. Og det er jo synd. Og også lidt svært, når nu en af dem altid kommer springende med et stort smil, fordi min toårige er en af yndlings-legekammeraterne lige i øjeblikket. Heldigvis er hun ikke plaget af den slags vedhæng. Ikke engang når hun er virkelig forkølet. (Og nej, Nemesis, det var ikke en invitation.)

● Hvofor løber tiden så hurtigt? Jeg synes lige, jeg er kommet tilbage efter aflevering i vuggestuen, og nu er det allerede tid til at hente igen...

mandag den 14. marts 2011

Hvad siger han, Misse?

Nogle gange indtager fru Fernando Møghe vores sofa sammen med sin tvilling. Forstået på den måde at både kæresten og jeg gang på gang udbryder "hvad siger han?". Og længes efter et hørerør. Eller bliver helt bekymrede for, om vi synkront er blevet ramt af en ondsindet virus i ørerne. Eller om vi snart får ondt i lommerne, fordi fjernsynet er ved at gå i stykker, og vi er nødt til at købe et nyt. For det synkrone høretab sker nemlig når vi ser fjernsyn. Eller rettere sagt, så sker det, når vi ser danske film og serier i fjernsynet. I går var den gal igen, da der var premiere på Den som dræber på TV2.

Men i dag fandt jeg så heldigvis denne anmeldelse hvor der bl.a. står ting som:
  • elendig lyd
  • give lydsiden en gevaldig gang efterbehandling
  • overveje undertekster
  • ny danmarksrekord i replik-mumleri
Og det er jo altid rart at vide, at man ikke er alene.

lørdag den 12. marts 2011

Jeg havde jo mine bange anelser

Og de blev så bare bekræftet i denne artikel, som jeg blev gjort opmærksom på ovre hos mor med mere. Men selvom man måske godt lidt vidste det, er det da alligevel super deprimerende læsning. Altså, det giver jo i det mindste lidt forklaring på de mange afslag. Men når det nu er noget, jeg ikke kan ændre, så er det altså ret så frustrerende. Må hellere printe den og tage den med til næste møde hos Anden Aktør. Så kan hun få den, når hun spørger, hvorfor der ikke er sket noget siden sidst. Og må så hellere igen få kigget lidt nærmere på den der idé med selv at finde på noget at lave. Eller købe en Lotto-kupon.

fredag den 11. marts 2011

Hvad små ører hører

For nogle dage siden var jeg med den toårige en tur på legepladsen i det kvarter, hvor jeg boede som barn. Fra legepladsen kan man se et hus, hvor en af mine barndoms-veninder boede, og pludselig kom jeg i tanke om en lidt sjov historie.

Jeg tror, vi har været 8-10 år, og vi sad i vinduet på hendes værelse og kiggede på genboens hus. Et lille dobbelthus, som i den ene side så lidt forhutlet ud med rodede vinduer og grimme gardiner.

Veninde: Hende der bor derovre er mager.

Jeg: Mager? Hvad mener du?

Veninde: Ja, altså. Det betyder en, der er ligesom en luder, men bare ikke tager penge for det.

Nu jeg tænker over det, burde jeg jo så nok have sagt: Luder? Hvad mener du? For hvad vidste jeg om den slags dengang?

Nå, men egentlig gad jeg rigtig godt vide, hvad det var for en samtale, veninden havde overhørt mellem sine forældre. Jeg kan forestille mig noget i stil med, at hun da godtnok var meget mager, hende genboen, og havde hun ikke lige rigeligt mange herrebesøg. Hvordan kan en lille barnehjerne ellers komme frem til den betegnelse og forklaring?

tirsdag den 8. marts 2011

Foreningen af Forkælede Forældre

Vi vil have fleksibilitet i folkeskolen. Nu har vi endelig fået flekstid på jobbet, og så kan det altså ikke være rigtigt, at vi alligevel skal stå tidligt op for at sende ungerne i skole. Vi vil altså også hellere holde ferie i uge 41 og 43, så det dur ikke, at børnene har ferie i uge 42.

Okay, jeg håber, at der ligger lidt andre overvejelser bag end ovenstående. Men alligevel synes jeg altså, det er en ret forkælet holdning. Skal lærerne så have deres arbejdsdag forlænget, så de er der til at servicere eleverne, der flekser ind og ud? Og hvordan er det lige, matematiklæreren skal holde styr på, at både prinsesse Unika og prins Uniko (her sad jeg længe og forsøgte at finde på navne, men kan simpelt hen ikke finde på noget, der er mærkeligere end det, folk i virkeligheden kalder deres børn - det er vist et blogindlæg for sig) har været igennem side 23 i bogen?

Nå, men jeg er jo stadig så priviligeret, at jeg selv kan bestemme over vuggestuetid og fridage, så det kan jo være jeg ændrer holdning, når vi når til folkeskolealderen.

lørdag den 5. marts 2011

Massekampagne

Jeg kan se rundt omkring, at det igen er blevet tid til massiv reklamekampagne i blogland. Fairtrade har sendt produkter til bloggere, der så som tak skal skrive noget fantastisk om Fairtrade. Og det er  jo sikkert nemt nok, når der nu er tale om et godt koncept.

MEN. Jeg har det altså med at blive Rasmus Modsat, når noget skal markedsføres i så stor stil, at jeg får det klasket i synet alle vegne. Så bli'r jeg bare træt og gider slet ikke have noget med produktet at gøre. Det samme gælder, hvis en elendig reklame kører i loop i mit fjernsyn. Eller når økologer og speltdronninger kammer helt over i noget, der ligner fanatisme. Så står jeg helt af og får endda også lyst til at gå en tur helt over i den modsatte grøft. Bare fordi jeg kan.

fredag den 4. marts 2011

Kunne I høre braget?

BANG! Det var vist mere eller mindre sådan, det lød, da bunden røg ud af den smule humør, jeg havde mobiliseret i dag. Jeg har nemlig været til samtale hos Anden Aktør, og det er altså meget svært at se noget positivt i det. En ting er, at man i det daglige skal forsøge at bevare en smule optimisme og selvværd, når de eneste mails i indbakken er afslag. Og måske skulle man synes, at det hjælper, når de skriver "vi har modtaget 317 ansøgninger". Altså, så er det jo ikke nødvendigvis mig, der er noget galt med, men på den anden side, er det da en helt uoverskuelig kø at stå i.

Nåm'n altså, så er det jo, at man også bliver indkaldt til de der samtaler, som jeg var til i dag. Og her skal man så sidde og forsvare, hvorfor man ikke har fået arbejde endnu. Fortælle, hvad man har gjort, og hvad man har tænkt sig at gøre, og så lige komme med et passende modsvar til "jamen, hvorfor har du ikke allerede gjort det noget før?". Hallo, blonde mokke, man skal jo ligesom lige få idéen først, og man kan jo altså heller ikke søge 100 jobs om ugen. For slet ikke at nævne, at man jo også er nødt til at gemme nogle idéer, så man har noget at komme med på næste møde.

Så er der jo muligheden for at komme i offentligt løntilskud i seks måneder. Her kan man så bruge 37 timer om ugen, mens man venter på, at jobbet efter de seks måneder gives videre til den næste stakkel, der skal i aktivering. Derudover er jeg vist et meget mærkeligt menneske, der ikke kan se fordelen i at arbejde gratis. Eller, man får jo "løn", men når den på kroner og øre svarer til dagpengene, så falder jeg ikke på halen af begejstring. Heller ikke over, at "man jo får pension og feriepenge". Hurra. For mig at se, er det en form for statsstøttet slavehandel. Og billig arbejdskraft for det offentlige.

Så hellere arbejde gratis i 4 uger, og derfor blev aftalen endnu en gang virksomhedspraktik.

For pokker. Det er efterhånden svært at se en vej ud af det her. Lige bortset fra den store Lotto-gevinst. Så hey, skæbne.... skææææbneee ... hører du efter? Den store skal gerne ramme lige her i morgen, ikke? Der er brug for den. Tak.