fredag den 26. november 2010

Alene hjemme

Jeg er alene hjemme. Altså ikke helt, for Den toårige ligger oppe i sin seng og sover, men jeg er den eneste "voksne", der er hjemme. Og jeg kan altså komme lidt i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde bliver rigtigt voksen, for jeg synes stadig, det er meget mærkeligt at være den, der så har eneansvaret for en toårigs aftensmad, aftenbad og putning. Gad vide, om jeg vænner mig til det på et tidspunkt, eller om jeg stadig vil se mig over skulderen efter den rigtige voksne, når hun bliver større og kommer for at få hjælp til de der ting, man nu engang skal bruge en voksen til.

Nå, men Kæresten er taget på mande-hygge-weekend, og som modtræk havde jeg allieret mig med en veninde, der skulle komme og hygge her hele weekenden. Men der faldt noget akut sygdom ned i hendes familie, og så måtte planerne udskydes.

Så her sidder jeg med en weekend, hvor jeg skal være alene hjemme, og det har jeg bare aldrig været god til. Altså, dengang jeg boede alene, var det jo bare sådan, det var, men der var lejligheden også så lille, at det hele kunne overskues på en gang. Her er huset temmelig meget større og krinkelkroget, og selvom jeg elsker det og har boet her i et halvt år, har jeg altså stadig ikke helt vænnet mig til huset om natten ... selvom jeg jo ellers har rigelig mulighed for det, når jeg normalt er oppe 3-5 gange i løbet af en nat.

Jeg er ret sikker på, at det hele startede, da jeg var lille, og min søster og kusine (som er 7 år ældre end mig) elskede at skræmme mig med diverse mørke-gemmelege, når vi var alene hjemme. Det har så været medvirkende til, at jeg - uanset hvor irrationelt det end er - ikke bryder mig om at slukke lyset og lægge mig til at sove alene. Får mærkelige fornemmelser og tanker, som løber løbsk og er ret umulige at stoppe.  Og det er altså ikke nu, jeg har brug for beretninger om diverse uhyggelige oplevelser. Derimod ville det være rigtig dejligt hvis nogen har gode råd til, hvordan man bliver voksen på det område. For det er jo lidt uholdbart altid at skulle finde en babysitter til mig, når Kæresten ta'r soveposen under armen for at overnatte et andet sted.

Men i denne weekend er nødplanen (helt uselvisk) at gøre mormor og morfar glade med et besøg i morgen - hvis snevejret altså ikke spænder ben.

onsdag den 24. november 2010

Nemesis igen

Jeg har på fornemmelsen, at Nemesis bor meget tæt på os. I hvert fald er reaktionstiden meget kort.

Denne uges kursus er ikke lige min kop te, og jeg trænger temmelig meget til en fridag. En hel dag bare til mig. Så i går nævnte jeg for en veninde, at jeg måske godt kunne overveje at "have sygt barn" torsdag, så jeg lige kunne få en lille pause.

Men...

Allerede i går aftes fik Den toårige feber. Og i morges græd hun og sagde, at vi skulle puste på øret. Så afbud til vuggestue og kursus og hjemmedag til os begge to. Her til aften er feberen endnu højere, så det bliver hjemmedag igen i morgen. Så okay, jeg får to dage væk fra kurset, men der er jo altså ikke meget hyggefridag over at være hjemme med sygt barn. Derfor er der allerede nu lavet aftale med farmor og farfar, så de rykker ud, hvis det er nødvendigt på fredag.

Og så kan det jo være, at det føles som en hel fridag at være på kursus fredag.

tirsdag den 23. november 2010

En sur servicedame og en superheltemor

Jeg havde set vejrudsigten. Og den gamle vinterjakke kunne simpelt hen ikke klare endnu en sæson ... hvilket man egentlig ikke kan fortænke den i efter 8-9 stykker af slagsen. Så i går begav jeg mig ud i projekt jeg-kan-da-sagtens-nå-at-købe-en-vinterjakke-på-en-time-inden-afhentning-i vuggestuen. Og det kunne jeg faktisk! Så det kunne jeg jo juble lidt over, da jeg stod op til en hvid udsigt i morges.

Nå, men jakkejagten førte mig ind i et stormagasin. Der er vist ingen grund til at nævne navne, men jeg kan jo sige, at det er det, der i lang tid har været kendt for høje priser og dårlig service. Det med servicen er dog blevet bedre efter et ejerskifte eller to. Men det tror jeg ikke, hun var helt klar over, hende der arbejdede oppe i informationen ved siden af jakkeudsalget. Måske har hun arbejdet der dengang servicen skulle være dårlig, og hendes lille bidrag var så at hælde dårlig stemning ud over sine kolleger - måske i håbet om, at de så ville lade det gå ud over kunderne. I den tid jeg var der, nåede jeg i hvert fald at opleve hende spy ild over to unge kolleger. Ikke på den vrede måde. Nej, hun smilede skam. Med munden altså. Men venlighed var der ikke at spore nogen steder.

Måske er hun julesur på forhånd. Måske er hun godt og grundigt træt af sit job. Men bør hun så ikke sige op i stedet for at blive og forpeste luften omkring sig? Jeg havde næsten lyst til at gå tilbage i dag, for at se, om hun stadig var giftig, eller om det måske bare var et morgenskænderi på hjemmefronten, der gav en dårlig dag. Så kunne jeg også have givet hende et tip om, hvor man kan hente lidt godt humør. Jeg har nemlig fundet frem til den der sjove blog, jeg faldt over forleden.

Superheltemor.blogspot.com. Den kan anbefales, og den er ret ny, så det er overkommeligt at læse op fra starten. God fornøjelse!

onsdag den 17. november 2010

Vattet grineflip

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg sover alt for dårligt. Det har jeg gjort næsten siden den nu toårige flyttede ind i min mave, og jeg gør det stadig nu, hvor hun er flyttet på eget værelse.

Jeg ved godt, at det er en efterhånden godt brugt kliché at være mor og søvnig, men det gør det altså ikke mindre invaliderende. Langt de fleste dage er belagt med en tung vatdyne fyldt med humorforladthed og korte lunter. Og i dag var ingen undtagelse efter fire natlige opstandelser. Så jeg slæbte mig hen til det der kursus, mens jeg overvejede, hvordan jeg dog skulle komme igennem dagen.

Der sad jeg så og kæmpede. Jeg havde lavet det, der skulle laves (for man er vel pligtopfyldende), men der var tid til overs og jeg var absolut ikke lige inspireret til at sidde og lege videre selv. Så jeg havnede på en blogrundfart og stødte her på en blog, jeg ikke havde mødt før. Den var simpelt hen så sjov. Og jeg var simpelt hen så træt. Så resultatet blev, at jeg fik totalt grineflip, men da jeg jo sad midt i en slags undervisningssituation, var jeg nødt til at holde det indenbords. Nok meget godt, at vi ikke sidder over for hinanden, for jeg er ret sikker på, at jeg endte med at ligne en, der sad og kæmpede mod en stor tudetur. Til sidst var jeg simpelt hen nødt til at gå ind og læse noget avis i stedet for, så jeg lige kunne få lidt ro på tårekanalerne.

Senere på dagen blev vi pludselig bedt om at rejse os op og lave en fjollet øvelse to og to. Der ramte grineflippet igen, men her var det lidt nemmere at gemme det ind under den generelle stemning i rummet.

Og så var det jo faktisk lidt rart, at den der dumme vatdyne for en gangs skyld var lidt sjov.

.....

Hvad det var for en blog? Ja det er jo så lige det, jeg var for træt til at huske på, og jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg fandt derhen. Det må altså stå hen i det uvisse, indtil jeg tilfældigt støder på den igen.

mandag den 15. november 2010

Til salg

Et stk. cand.ling.merc.-titel sælges. Den er lidt gammel men til gengæld næsten ikke brugt. Nypris: 5½ års hårdt arbejde og en pæn klat studiegæld. Sælges nu til højstbydende.

tirsdag den 9. november 2010

ZZZzzzZZ

Jeg er træt. Og søvnig. Og det har jeg efterhånden været længe. Men lige for tiden er jeg det endnu mere. Derfor bliver det ikke til så meget blogskriveri. Selvom der af og til dukker et blogindlæg op i mit hoved, så når det bare ikke rigtig længere. Ligger ellers der og er helt fint og formuleret og alt muligt, men når jeg så ta'r mig sammen til at tænde computeren, siger det bare pist væk, og så kan jeg simpelt hen ikke huske hvad det lige var, jeg havde indtalt på den mentale diktafon.

Det hjælper heller ikke, at jeg er på kursus for tiden og der får overopfyldt behovet for at sidde ved et tastatur. Men det kunne godt tænkes, at der snart skulle skrives noget om kursistflokken. Bare ikke lige nu. Nu er der vist noget med en pakkekalendergave, der skal strikkes færdig.