Jeg stod i carporten og ventede på, at LilleLille skulle falde til ro i barnevognen. Den iskolde vind (hvad sker der lige for det midt i maj?) insisterede på at flytte alt mit hår fra nakken og om i øjnene. Men gennem det flagrende hår stod jeg og kiggede ned i haven. På gyngerne. Sandkassen. Baghuset. Og ud på markerne bagved. De grønne bakker med en stor stribe gult midt i.
Og så mærkede jeg den der lille boble. Den der lige i et glimt siger "hold da op, hvor er her skønt".
Faktisk mærker jeg jævnligt den slags små, flygtige bobler. Midt i al trætheden og fremtidsusikkerheden og børn-der-går-mig-på-nerverne-heden.
Hurra for at være landet på den helt rigtige bolighylde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar