I dag er sommeren fløjet sydpå. Altså forstået på den måde, at min søster, svoger og nevø, som bor langt herfra, er fløjet hjem efter endnu et langt sommerbesøg. Sådan har det været i mange år, og hver gang er det lidt vemodigt, når de tager afsted.
Denne gang pressede vemodet lidt mere på en normalt. Måske fordi jeg er blevet opmærksom på, at deres afrejse markerer sommerens afslutning. Måske fordi jeg synes, at Den toårige skulle have lidt mere hverdagsagtig fornøjelse af moster, onkel og fætter, som hun er så glad for. Måske fordi jeg nu igen står lidt mere alene med lidt mere skrantende mor.
Og udenfor er himlen grå.
Men indenfor er der dog en lille solstråle, og man kan da kun blive lidt gladere og varm om hjertet, når et par års indoktrinering har båret frugt: Den toårige skal op og puttes af far. Siger godnat til mor med kys og kram og siger derefter (helt upfordret, skal lige understreges) "Jeg elsker dig mor".
SUK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar