Nu er det vist ved at være lidt længe siden, jeg luftede tanken om at skrive lidt om flokken af meddeltagere på det der kursus, jeg har været på. Allerede fra første dag sad jeg og pønsede på et rigtig langt blogindlæg, for alle stereotyperne var der og var lige til at skrive om.
Men så gik tiden og jeg fik ikke lige skrevet, og så skete det jo, at jeg rent faktisk kom til at snakke lidt med stereotyperne i en frokostpause hist og pist. Og lige pludselig levede de måske alligevel ikke helt op til det stempel, de havde fået i panden ved indgangen. Lige pludselig gik det op for mig, at de jo hver især havde en interessant historie at fortælle. Og at hele flokken af nyuddannede piger med langt, lyst hår måske ikke var så ens alligevel.
Så måske er det meget godt, at jeg ikke nåede at skrive og derved udstille min egen forudindtagede holdning til, hvordan mennesker må være, efter jeg lige har nået at kaste et blik på dem. Men det havde nok helt sikkert været et sjovere indlæg.
Der var dog to, der blev i de castede roller på hele kurset: Ham den irriterende og sure, som høstede en masse suk og trætte blikke, hver gang han sagde noget. Og så hende den tykke (mig).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar