mandag den 29. august 2011

Smålighed

Vores skoler er slidte, der spares på undervisningstimer. Sygehusene er slidte, der spares på plejetimer. Dem der er i arbejde, skal arbejde mere og hurtigere, flere og flere bukker under for stress.....
Afstanden mellem rig og fattig i Danmark bliver større og større.....
Er det så logisk tænkning, at vi donerer 50 mill til Afrika??..........jeg forstår det ikke helt. Og det er jo ikke den eneste indsamling vi præsterer i løbet af året.......


Det var, hvad der mødte mig i en opdatering på Facebook i morges. Efterfulgt af et par tilkendegivelser af enighed. Afsenderen er heldigvis en fætters eks-kone, så hun er et ret perifert bekendtskab, og jeg er glad for, at jeg ikke skal omgås så små sko til daglig. Jeg ved, at hun selv kæmper med noget langtidssygemelding og depression, så pengene er sikkert små. Og jeg kan se på den generelle trafik på hendes væg, at det samme vist er tilfældet for mange af hendes kontakter.

Men helt ærligt!!! (Er ellers ikke tilhænger af at misbruge udråbstegn, men her er der altså brug for tre.)

Hvor er det trist, at man kan få sig selv til at give udtryk for den form for smålighed. At man virkelig ikke kan se ud over egen næsetip og tænke, at ens børn i det mindste ikke dør af sult selvom de skal gå i en slidt skole og måske ikke lige får det nyeste mærketøj eller den seneste smartphone.

Jeg bliver helt dårlig.

2 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Åh, hvor er jeg enig. Jeg blev selv mødt af en lignende FB-opdatering i lørdags - på dagen for Afrika-indsamlingen - afsluttet af "99% tør ikke kopiere dette til deres status".

Ok. Altså.
Nr. 1: Det der, det handler ikke om mod. Det handler netop om de små sko, du også skriver om. Og om at være lodret uenig.
Nr. 2: Sådan noget anser jeg for spam. Og jeg gider ikke spam-l*rt på de sociale netværk.
Nr. 3: Folk, der har sådan nogle synspunkter, er jeg ked af at have noget som helst til fælles med. Om det så er noget så overfladisk som et perifært Facebook-"ven"skab.

Heldigvis var det 'kun' en bekendt fra skoletiden for hundrede år tilbage. Jeg ved ikke, om hende her er langtidssyg eller depressiv eller noget, og jeg får det formentlig heller aldrig at vide, for jeg slettede hende simpelthen som 'ven' derinde. Gider nemlig heller ikke omgås så små sko til daglig - heller ikke, selv om det 'bare' er på Facebook...

GiSP sagde ...

Måske skulle jeg følge dit eksempel og slette. Irritationen har i hvert fald siddet i mig hele dagen, og det er da egentlig spild af tid.