onsdag den 20. februar 2013

Vi er stadig kørende

Vi vidste, at det var ved at være tiden. Men da indkaldelsen til syn så rent faktisk ankom, skabte det lidt uro og snak frem og tilbage, for hvad nu hvis...? Vi har en gammel bil. Gamle biler har skavanker. Og vores har et par stykker. Og som bekendt har vi ikke en kiste med guld stående på loftet, så vi har vendt sandsynligheden for at skulle lære at være børnefamilie uden bil. Bilen skulle synes senest i slutningen af marts, så vi skulle vist snart tage os sammen til at køre forbi værkstedet og få et overblik over omfanget. Men så kom Kæresten i tanke om, at vi da også kunne køre den til syn, og så ville vi jo automatisk få et vide, hvad der skulle laves. Smart idé, for vi er ikke helt sikre på, om man kan stole på, at en mekaniker kun påpeger det, der er absolut nødvendigt at få lavet. Kald os bare fordomsfulde, men for to år siden havde vi en perfekt kørende bil, som efter synstjek fik den ene skavank efter den anden og tømte vores konto op til flere gange.

I går var så skæbnedagen, hvor bilen skulle synes.



... Og den gik igennem ...



Hold da op. Altså, beskeden var, at den med stor sandsynlighed ikke kan gå igennem næste gang, og at hvis der kommer en større reparation, skal vi nok overveje at lade være. Men hold da op. Vi har stadig bil. På lånt tid, men alligevel ... hurra!

4 kommentarer:

Øglemor sagde ...

Århja mand! Tillykke med det.

Vi var så ikke ligeså heldige. Så vi kørte bilen til et synstjek forud for synet og fik at vide, at det var dybt uansvarligt overhovedet at køre med bilen på vejene, eftersom bremseklodserne var slidt helt ned til sokkerholderne, og at katalysatoren (was ist das?) var totalt kaput. Suk, mand. Regningen lød på 20.500 kr, så næste gang, der bliver NOGET SOM HELST med den skrammelkasse, ryger den SÅ meget ud. Med mindre vi i mellemtiden har fundet en kiste guld på det loft, vi i øvrigt ikke har ...

GiSP sagde ...

Men problemet er jo bare at finde ud af, hvornår man skal stoppe med at kyle penge i den. For når man lige har betalt 7.000,- er det jo dumt at lade den dø, og så betaler man de næste 5.000,-. Og sådan tror jeg, at vi kom op omkring de 25.000,- i løbet af et halvt års tid - penge vi slet ikke havde, men alligevel tryllede frem på en eller anden måde. Tænk, hvis vi bare havde tryllet dem hen i en bunke, der hed opsparing-til-ny-bil.
Åh altså, biler og huse (og børn) er den sikre vej til fattigdom!

Mille sagde ...

Det var da en dejlig nyhed. Tillykke!

Vi har eddermame også brugt mange penge på vores bil efterhånden, så det bliver sværere og sværere at skulle vinke farvel til den en dag. Især fordi vi ikke bruger den i det daglige, og det derfor vil være dybt ufornuftigt at finde en erstatning. Hvor finder man i øvrigt en bil,der er til at betale både i indkøbspris og reperationer?

GiSP sagde ...

Tak. :-) Det er bare skruen uden ende med de reparationer.

Indkøbspriser, der er til at komme i nærheden af, finder man i udlandet. Problemet er bare, at man så er nødt til at bo der også. ;-)