Fordi jeg siger det!

I april stillede jeg mig mere eller mindre frivilligt op i arbejdsløshedskøen, og siden har jeg været på den obligatoriske rundtur i systemet. I dag havde jeg så fornøjelsen af at stifte bekendtskab med den Anden Aktør, som skal forestille at varetage mine interesser og hjælpe mig tilbage på jobmarkedet. Først brugte vi ca. 1½ time på at høre om det, som jeg allerede har brugt to møder hos A-kassen på at få at vide. Derefter kunne man så sidde pænt og vente på, at det blev ens tur til at tale med en konsulent. Ventetiden blev selvfølgelig brugt på at småsludre med de andre indsatte ... undskyld indkaldte. Alle var af den holdning, at vi var der for at glæde systemet, så de kunne få brugt nogle flere penge i den hellige Beskæftigelsesindsats' navn, og ingen troede på, at bekendtskabet med Anden Aktør reelt kunne gøre andet for dem end at give lidt tidsfordriv og en kop kaffe eller to. Kan det være tilfredsstillende for dem, der sidder inde i systemet, at deres målgruppe har det sådan? Er der i virkeligeheden tale om, at når man nu sender de arbejdsløse på rundtur og lader forskellige konsulenter fortælle dem de samme ting igen og igen, så har konsulenterne jo et arbejde, og så er man fri for at udbetale dagpenge til dem?

Nåm'n endelig kom jeg så ind til den der konsulent, som jo så skal være min kontaktperson og hjælpe mig i arbejde. Det vil hun gøre ved at sende mig på deres eget fire ugers jobsøgningsforløb. Jeg protesterede og forklarede, at jeg i tidens løb har været på tre forskellige kurser af den slags, og at det efter min mening er ren spild af tid. Jeg forstod heller ikke helt, at jeg skulle aktiveres allerede i 1. ledighedsperiode, og hertil svarede hun:

"Det skal du, når vi siger det."

Dingdingdingding sagde min indvendige klokke, da jeg på ét sekund røg helt op i det røde felt. Det er jo næsten den samme sætning, som jeg af og til bruger over for Den toårige, når der er noget, hun ikke vil være med til. Måske skal jeg til at finde på en anden begrundelse for, hvorfor hun skal gøre, som jeg siger. ... Eller måske er der bare forskel på at bruge den over for en på to år og en på 39?

Da jeg kom hjem, kontaktede jeg min A-kasse for lige at få styr på det der ret og pligt. Det viser sig så, at man fra 1. ledighedsdag har pligt til at tage imod et eventuelt aktiveringstilbud og fra 2. ledighedsperiode har ret til at blive aktiveret ... hvilket vel i bund og grund er det samme og bare betyder: 

"Du skal gøre som vi siger, når vi siger det."