torsdag den 14. oktober 2010

Gadespejlet

Når jeg er på besøg hos mine forældre, bliver jeg altid så irriteret over, at de hele tiden  har et øje med i, hvad der sker ude på vejen. Eller. Måske er det meget naturligt at blive opmærksom på bevægelse uden for vinduerne. Men det der irriterer mig er, at de så åbenlyst gør opmærksom på, at de følger med, og hele tiden kommer der lige en bemærkning om, at nu får den og den besøg, eller nu sker der det og det ovre hos genboen osv. Men måske er det bare en naturlig følge af at være vokset op i et lille alle-kender-alle-samfund.

Eller også er det bare helt naturligt, uanset hvor man kommer fra.

Her i lillebyen har jeg i hvert fald måttet erkende, at jeg har lidt svært ved ikke at blive opmærksom på, at genboens store, gamle bil hoster og harker og protesterer mod at blive startet. Når det så sker gentagne morgener på nogenlunde det samme sted i mine morgenrutiner, bliver jeg endndu mere opmærksom. Og så er det, jeg finder ud af, hvorfor det stakkels, gamle lokum skal startes. Og så er det, jeg har lidt svært ved at lade være med at kommentere. Den lettere buttede ca. 10-årige datter skal nemlig køres i skole. Der er ca. 300 meter. Eller måske 400, afhængig af hvilken indgang hun skal sættes af ved. Og så kommer mor og bil hjem igen efter et par minutter. Og så er det, jeg bliver bare lige en smule (eller måske mere end det) forarget.

Måske skal jeg bare se at få købt et gadespejl.

1 kommentar:

Ninapb sagde ...

-Og en megafon. Det der småsnakken bag gardinerne forslår jo ingen steder!!
Det undrer jo ikke, at pigen vejer for meget. Uhyggeligt at forældrene ikke ser det. Grrrr..

Det minder mig om min yndlingsaversion her, -de fede genboer! De får bragt pizza mindst en gang om ugen, og det ses. Både på de voksne og de to halvstore børn.
På den måde har de ødelagt enhver trang til købepizza her hos os. Øv (og tak ;-))