Jeg er rigtig glad for vores have. Men jeg er ikke så glad for, at den er blevet til opholdssted for kvarterets katte. Især genboens katte, som tæller 1 voksen og 3 store killinger. Specielt de der killinger har åbenbart ikke fattet, at man som kat graver sine efterladenskaber ned, så et af deres yndlingssteder for den slags er på fliserne i carporten. Heldigvis har vi låg på Den toåriges sandkasse, men hvis man er kat og virkelig vil, så tror jeg faktisk godt, det kan lade sig gøre at dumpe noget ned mellem brædderne.
Man kan godt bede naboer om at holde deres hund hjemme hos dem selv, men af en eller anden grund gælder dette ikke rigtig for katte. I dette tilfælde ville det nok også blive lidt svært at få kontakt til kattenes ejere, da det efter et halvt års genboskab endnu ikke er lykkedes at lokke så meget som et nik ud af dem.
Men altså, når en hund skal ud at "nifle", skal den jo altid sørge for at have sit menneske med i snor, og at dette menneske medbringer et arsenal af plastikposer. Kan man ikke lave sådan en regel for katte? Eller en lov om, at de skal blive på deres egen matrikel?
Det kan man nok ikke. Suk. En dag, når jeg får god til, vil jeg opfinde et katteskræmsel.
2 kommentarer:
Smid vand efter dem når de nærmer sig. Det virker vistnok nogengange... Men de er jo nogen stædige bæster.
Jeg skal nok lade være med at fortælle naboens katte om dengang du og Misifuzz kæmpede om småkagerne. For så er kampen da vist tabt på forhånd!!
Men jeg glemmer altså aldrig synet af skræmt veninde med småkagefad midt på gulvet mens lille uskyldige mis sendte INSISTERENDE, ja nærmest TRUENDE blikke... :-D (undskyld...)
Som jeg husker det, var det snerrende mis med fråde om munden, der ikke ville tage et nej for et nej. ;-)
Send en kommentar