For 10 måneder siden pakkede vi vores lejlighed ned i papkasser for at flytte ud i vores nye, gamle hus. Vi var ikke helt færdige med at renovere (faktisk flyttede vi ind på en byggeplads), men jeg havde da alligevel en formodning om, at jeg ville se mine ting igen i løbet af et par måneder. Men i første omgang blev de deponeret i vores uundværlige 55 m² store baghus. Hvilket nok er en af grundene til at udpakningen er trukket ud. Vi har jo ikke været nødt til at klatre rundt på kasserne for at komme fra det ene rum til det andet.
Men i dag skulle det så være. Altså i hvert fald noget af det. Så jeg har stået på hovedet i papkasse efter papkasse og genset ting og sager, som jeg jo egentlig har levet fint uden i 10 måneder. Bør man så bare lade kasserne være lukkede og køre dem direkte på genbrugsstationen? Jeg har i hvert fald fundet mange ting, der skal smides ud, og det kan man jo så argumentere for, at vi burde have gjort, inden de kom i flyttekasser, og vores stakkels flyttehjælpere skulle slæbe dem ned fra 3. sal. Men det bli'r vist sådan, at det vigtigste får lov at få en plads i huset. Det, vi ikke bruger, men ikke vil undvære, kommer tilbage i baghuset. Og det, der måske skal smides ud, får midlertidigt ophold i baghuset, så vi kan vænne os til tanken om at undvære. (Og på den måde får man lynhurtigt fyldt 55 m² op, er jeg bange for.)
For 5 år siden pakkede jeg også mine ejendele i papkasser for at flytte sammen med kæresten. Nogle af papkasserne kom direkte i kælderrum, og har kun været åbnet en gang siden, nemlig da der var oversvømmelse i kælderen, og det er faktisk også en ret effektiv måde at få smidt ting ud på. Nåm'n de kasser der har overlevet i 5 år, har jeg også åbnet i dag. Og FY DA FØJ DA. Alle tingene er gule og stinker af røg. Utroligt at det kan blive hængende så længe. Og dejligt, at den vane blev smidt ud, da den nu toårige meldte sin ankomst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar