Da jeg lagde mig til at sove i lørdags omkring kl. 22.30, tænkte jeg, at det ville være ret så skønt, hvis jeg kunne få lov at sove første stræk indtil kl. fire. Og hold da lige op! Der var ikke bud efter mig fra den toåriges værelse før kl. 04.20. S.K.Ø.N.T. Og selvom man jo ikke sådan bli'r udhvilet efter en enkelt semigod nat, så blev der alligevel sat en lille smule ind på overskudskontoen.
----
Klip til natten mellem søndag og mandag.
----
Første gang barnet fik behov for hjælp til at finde sutten, var klokken halv et. Næste gang var den et. Så halv to. Halv tre. Og tyve minutter i fire.Tyve minutter i seks skulle jeg på toilettet. Kvart over seks stod kæresten op. Halv syv var det min tur.
Barnet var klar med aen på kinden ... "Så bliver du glad igen, mor" og "Skal vi ikke kramme?". Jo, jo.
Men hvad med mit overskud? Farvel planer om praktiske gøremål. Farvel gåpåmod til langt om længe at tage hul på den der skrump. Farvel planer om motion. Og hej igen til må sidde på sofa, må have en spand kaffe og MÅ.HAVE.SUKKER.
Og så blev der taget hul på en ny uge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar