Adrenalin til morgenkaffen

Børnene var afleveret, der var kaffe i glasset og knækbrød på tallerkenen. Sad ved spisebordet og kiggede på computerskærmen. Indtil jeg registrerede en lille bevægelse inde i stuen. Jeg var alene hjemme, så det kunne jo ikke passe. Gad vide, om der var faldet noget tøj ned fra den stol, der er blevet opholdssted for aftaget børnetøj. Men det kan det jo ikke bare helt af sig selv. Glup, der var en bevægelse igen! Inde under sofaen. Shit, shit, shit. Tanker om rotter og mårer, der dog plejer at nøjes med at boltre sig i etageadskillelsen. Flygt. Ud af huset. Hvad skal jeg tage med? Telefonen, så jeg kan ringe og kommandere Kæresten hjem fra arbejde. 1000 tanker på et milisekund. Og inden jeg når at flytte mig, kommer der en kat spankulerende ud midt på gulvet. Og da jeg rejser mig og spørger, hvor den kommer fra, tager den flugten i fuldt firspring ind i kontoret, op over skrivebordene og ud af det vindue, jeg har glemt at lukke efter morgenens udluftning. Pyyyh. Må vist hellere patruljere området i morgen, når der skal luftes ud.