Luksus i sigte

Kæresten og jeg var i biografen i går. Det har vi ikke været siden ... øøøhm ... siden ... i hvert fald ikke siden, vi flyttede fra midtbyen for 3½ år siden. Vi så "Kvinden i buret" og den kan helt klart anbefales. Normalt bliver jeg altid skuffet, hvis jeg læser bogen først og ser filmen bagefter, men her manglede jeg faktisk ingenting fra bogen. Alt det vigtige var med og den var fantastisk godt lavet. Eneste utilfredsheder var, at vi først skulle bruge 25 minutter på reklamer og forfilm og derefter, at den danske biografkultur ikke har ændret sig i den evighed, vi ikke har været der. Folk begynder stadig at fumle efter deres overtøj, inden billedet fra sidste scene er helt væk, og i samme splitsekund rulleteksten kommer på, tændes lyset. Det irriterer mig helt vildt, at man ikke kan få lov at blive i stemningen lidt endnu, sidde der i mørket og høre musikken (som nok er der af en årsag) og bare fordøje det, man lige har set, før man rejser sig op og bevæger sig ud til lyden af alle andres kommentarer til filmen.

Nå, men vi havde aftenen fri til en biograftur, fordi Lillerne var på prøveovernatning hos farmor og farfar. Kæresten har nemlig booket et herregårdsophold til os i næste weekend. Hvis jeg havde været inde over planlægningen, ville jeg jo nok have valgt en enkelt overnatning, men faren syntes da sagtens, at ungerne kunne passes i to nætter. Han havde bare lige glemt at tage højde for, at LilleLille aldrig har prøvet det før, og at StoreLille ikke har prøvet det, siden hun blev storesøster. Tanken om at kaste dem ud på dybt overnatningsvand, med mor og far mere end to timers kørsel væk, skar langt ind i morhjertet. Og overdøvede fuldstændig lysten til at tage afsted. Så der blev altså arrangeret en prøveovernatning, og vi fik en ekstra friaften. Overnatningen gik fint, så mon ikke man kan krydse fingre for, at det samme er tilfældet i næste weekend? Så der er vist ikke andet at sige, end: Yay - vi skal på forkælelsesweekend!

(Og så håber jeg, at jeg vil være i stand til at sidde roligt i bilen i stedet for at få øje på farlige situationer alle vegne i min frygt for, at der sker os noget, når vi nu er afsted begge to uden børn. Og at jeg kan slippe dem mentalt bare en gang imellem og forsikre mig om, at de ikke går i stykker af et par dage uden os.)