mandag den 27. juni 2011

Jeg må lære at spinde

Det er vist nu, jeg  må ty til ordsproget Nød lærer nøgen kvinde at spinde. Men hvor lærer man det henne? I hvert fald kan jeg sige, at det dælme er dumt at blive gravid, når man i forvejen er sådan en, der har for mange kilo og derfor åbenbart ikke er interessant for tøjproducenter og -butikker. Hvor køber tykke gravide tøj i Århus? I hvert fald hverken hos Mummi eller Mamalicious. Og jeg forstår det ikke. Selvom jeg er blevet ret så omfangsrig, har jeg altså set piger, der er større end mig. Men de skal måske ikke have børn? Jeg har set et eller to steder på nettet, hvor jeg med lidt held kan snige mig ind i målene på deres største størrelse, men jeg er vist bare ikke helt klar til at købe tøj, når jeg ikke kan prøve det først. Men hvad gør jeg så? Jeg skal jo nok ikke regne med at blive mindre i løbet af det næste halve år. Kunne selvfølgelig overveje at tilbringe hele sommeren på en nudistcamping, men hvor er nudisterne henne om vinteren?

5 kommentarer:

Mai sagde ...

Kender du abovo.dk? derinde er alt lige nu sat ned til max 100 kr, så gør det næsten ikke noget, hvis det hurtigt bliver for småt! Og jeg er altså ikke gravid, kan bare huske, jeg blev glad for at finde Abovo, sidste gang jeg var :-)

GiSP sagde ...

Ja, jeg fandt den i går. Men gik lidt kold da jeg så, at de "bestræber sig på at levere inden 10 dage". For jeg mangler jo tøj NU. Derudover er jeg vist lidt på grænsen størrelsesmæssigt, så jeg risikerer at skulle sende det tilbage igen, og så har Postdanmark fået lidt at lave. Men ja, det er billigt, så måske skulle jeg bare prøve, og så krydse fingre for, at de er hurtigere end de lover.

Fabulousia sagde ...

Sikke dog en hyggelig hylde du har :) Jeg bliver hængende og ser med!

Håber du kommer påklædt ud af tøjkrisen!

Mvh Laila

Anonym sagde ...

Prøv at slå et smut til Randers til Lotte der har butik Big Beauty. Superservice er min erfaring dér.
Og i Bjerring (ved Bjerringbro)ligger AnniThing -en lille butik med mange skønne ting - og vildt gode udsalg der rykker.
-Og tillykke med graviditeten !
KH A

GiSP sagde ...

Tak, Laila og velkommen til.

Og tak for rådet A - det må jeg prøve. Der er jo ikke frygtelig langt til Randers.