Vattet grineflip

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg sover alt for dårligt. Det har jeg gjort næsten siden den nu toårige flyttede ind i min mave, og jeg gør det stadig nu, hvor hun er flyttet på eget værelse.

Jeg ved godt, at det er en efterhånden godt brugt kliché at være mor og søvnig, men det gør det altså ikke mindre invaliderende. Langt de fleste dage er belagt med en tung vatdyne fyldt med humorforladthed og korte lunter. Og i dag var ingen undtagelse efter fire natlige opstandelser. Så jeg slæbte mig hen til det der kursus, mens jeg overvejede, hvordan jeg dog skulle komme igennem dagen.

Der sad jeg så og kæmpede. Jeg havde lavet det, der skulle laves (for man er vel pligtopfyldende), men der var tid til overs og jeg var absolut ikke lige inspireret til at sidde og lege videre selv. Så jeg havnede på en blogrundfart og stødte her på en blog, jeg ikke havde mødt før. Den var simpelt hen så sjov. Og jeg var simpelt hen så træt. Så resultatet blev, at jeg fik totalt grineflip, men da jeg jo sad midt i en slags undervisningssituation, var jeg nødt til at holde det indenbords. Nok meget godt, at vi ikke sidder over for hinanden, for jeg er ret sikker på, at jeg endte med at ligne en, der sad og kæmpede mod en stor tudetur. Til sidst var jeg simpelt hen nødt til at gå ind og læse noget avis i stedet for, så jeg lige kunne få lidt ro på tårekanalerne.

Senere på dagen blev vi pludselig bedt om at rejse os op og lave en fjollet øvelse to og to. Der ramte grineflippet igen, men her var det lidt nemmere at gemme det ind under den generelle stemning i rummet.

Og så var det jo faktisk lidt rart, at den der dumme vatdyne for en gangs skyld var lidt sjov.

.....

Hvad det var for en blog? Ja det er jo så lige det, jeg var for træt til at huske på, og jeg kan heller ikke huske, hvordan jeg fandt derhen. Det må altså stå hen i det uvisse, indtil jeg tilfældigt støder på den igen.