lørdag den 12. marts 2011

Jeg havde jo mine bange anelser

Og de blev så bare bekræftet i denne artikel, som jeg blev gjort opmærksom på ovre hos mor med mere. Men selvom man måske godt lidt vidste det, er det da alligevel super deprimerende læsning. Altså, det giver jo i det mindste lidt forklaring på de mange afslag. Men når det nu er noget, jeg ikke kan ændre, så er det altså ret så frustrerende. Må hellere printe den og tage den med til næste møde hos Anden Aktør. Så kan hun få den, når hun spørger, hvorfor der ikke er sket noget siden sidst. Og må så hellere igen få kigget lidt nærmere på den der idé med selv at finde på noget at lave. Eller købe en Lotto-kupon.

4 kommentarer:

Julia sagde ...

jeg blev simpelthen også forskrækket over den. Tænk at verden er skruet sådan sammen?! Vi må gøre noget.

GiSP sagde ...

Ja, det er faktisk uhyggeligt. Jeg er en af dem, der har fået barn ret sent, så jeg har i mange år haft "fornøjelsen" af tankegangen skal-nok-snart-på-barsel og derefter har-sikkert-tit-sygt-barn og skal-nok-snart-på-barsel-igen. Hvis du kommer i tanke om, hvad der kan gøres er jeg med.

Line sagde ...

Ej men skræmmende altså...

GiSP sagde ...

Det er i hvert fald ikke sådan en artikel, der er med til at motivere til at skrive de der ansøgninger.